|
En 49 ha. stor ejendom som producerer en af de absolut flotteste vine i Saint-Julien. Den årlige produktion varierer mellem 12000 og 19000 kasser og 65 % af vinen er Cabernet Sauvignon. 25 % er Merlot, medens Cabernet Franc og Petit Verdot bidrager med hver 5 %. Château Ducru-Beaucaillou lagres på fad i 20 måneder, men er i forhold til kommunens vine relativt blød og åben i stilen og præget af en fortrinlig og dyb frugt. I årene frem mod 1942 levede ejendommen ikke op til sit ry, men efter familien Borie overtog gården blomstrede kvaliteten som aldrig før. Vinen kan drikkes efter 8 til 10 år.
|