|
Château du Glana på godt 40 hektar er en ægte Saint-Julien med 67 procent Cabernet Sauvignon. 27 procent af vinen er Merlot og de sidste 6 procent er Cabernet Franc. Slottet er klassificeret som Cru Bourgeois Supérieur og er beliggende overfor Grand Cru Classérne Châteaux Ducru Beaucaillou, Beychevelle and Léoville-Barton. De attraktive slotsbygninger er fra 1870. Vinmarkerne på Château du Glana er for en stor dels vedkommende erhvervet fra 3. cru slottet Château Lagrange i midten af 1900-tallet og konsulenten professor Denis Dubourdieu søger i dag for kvaliteten.
|